top of page

Vi har hvalpe

Den 17. maj fødte "Pixie" 9. sunde og raske hvalpe. 4. hanner og 5. tæver

Pixie hvalpe 2019.jpg

Dansk Champion Möllerhaus X-mas Xclusive, til dagligt kaldet "Hasse" har parret Rabjerg's Sex on the Beach, kaldet "Pixie". 

"Hasse" er opdrættet i Finland og bag ham ligger blandt andet, min højt elskede hanhund "Edelweiz Tagri Wood", der i 90'erne var en af de førende schanuzere på udstillings scenen i både Europa og USA.

"Hasse" er en stor, maskulin hund, med en helt fantastisk pels og han er 100% schnauzer i sit væsen, kærlig, energisk og ubestikkelig, efter mørkets frembrud er han min tro væbner, og ingen kommer i nærheden af mig, før "Hasse" har godkendt dem. "Hasse" tager sin opgave som "Herre i huset" meget seriøst og ligger altid ved mine fødder, når roen sænker sig over huset sidst på dagen.

"Hasse" blev dansk champion ved tre på hinanden følgende udstillinger, vi glæder os til at rejse til udlandet i '19, og se om ikke han kan gå i sin forfaders fodspor, og samle lidt flere titler sammen?

"Hasse" er mentalbeskrevet med et fint resultat. Han har HD status A.

"Rabjerg's Sex on the Beach" til hverdag kaldet "Pixie," er verdens sødeste schnauzerdame/schnauzermor. "Pixie" er 6. år og dette er hendes sidste kuld hvalpe. Til daglig er hun husets puttegris, der gerne vil nusses på maven eller holde i pote, når vi hygger i sofaen om aftenen. Man skal dog ikke tage fejl, hun er schnauzer med stort S, og ingen små dyr med pels, kan føle sig trygge når hun er i nærheden, jagtinstinktet er stærkt. "Pixie" har i tidligere kuld givet fremragende hvalpe, hvoraf flere er udstillet med succes, men først og fremmest er hun mor til velafbalancerede familehunde.

"Pixie" har HD status B og har på udstillinger opnået Exellent med Ck.

Skulle du have lyst til se vore hunde, er du velkommen til at kontakte os for en aftale. Du kan møde både "Hasse" og naturligvis "Pixie", samt mormor "Duffy", og "Rosa" der er halvsøster til de kommende hvalpe, tre generationer sunde og glade schnauzere, der elsker at få gæster.

Pixie hvalpe 2 2019.jpg
bottom of page