Hvorfor JRT efter 58 år med schnauzer? 

 

Som opdrætter er man nødt til, at have flere hunde ad gangen, og i erkendelse af, at jeg med alderen ikke bliver stærkere rent fysisk, besluttede jeg for en del år siden, at når jeg ikke længere kunne give mine elskede schnauzere det liv, jeg synes de fortjener, så ville jeg gerne etablere et lille opdræt af ruhårede Jack Russell Terriere.

Jeg har altid haft heste, og har mødt de små charmerende terriere rundt om i hestemiljøet, hvor jeg er faldet for deres energi og store personlighed, der på mange måder minder om schnauzerens temperament, men som er så meget lettere at håndtere. 

 
 

Kennel Rabjerg anno 2025. 

 

Kennelen blev etableret i 1986, men jeg havde mit første kuld hvalpe allerede i 1977, og har opdrættet kontinuerligt siden. Jeg har naturligvis DKK’s Opdrætter Uddannelse samt Hundeholder Uddannelsen.  
 

Jeg bor fortsat på en lille landejendom på Sydsjælland, helt indrettet efter hundenes behov, og med masser af plads både ude og inde, alle børnene er flyttet hjemmefra og hestenes æra er slut. Nu er det hundene og jeg, der nyder den smukke natur omkring os, med daglige lange spadsereture i skov og ved strand. Der er stadig to dejlige mellemschnauzere i huset, som skal have lov til at nyde deres otium sammen med JRT og undertegnede. 
 

Min have er fyldt med gamle engelske roser, en anden af mine passioner, som jeg får god hjælp til at dyrke af samtlige hunde. 
 

Tre af mine voksne børn har hunde, så når vi er samlede, er der ekstra liv og glade dage blandt både hunde og mennesker. Det er en gave, at kunne dele begejstringen for hundene med sine nærmeste, og en stor glæde at se, hvordan JRT bliver oprigtigt glade for at se hinanden, når børnene kommer med deres hunde. 
 

Det er et privilegie at kunne hellige sig livet med hundene, at være sammen med dem hele tiden, den tredje alder er vidunderlig, det er som at være teenager igen, at kunne hellige sig det man brænder for uden at forsømme nogen eller noget. 

 

JRT flytter ind. 
 

I 2018 var tiden kommet, og den første Jack Russell tæve flyttede ind i huset. “Kanix Fifty Fifty”, kaldet “Fiffig”, viste sig at være den skønneste lille humørbombe, der med en kæmpe personlighed tog hele familien med storm. Mig lykkedes det hende lynhurtigt, at sno om sin lillebitte pote og I dag er “Fiffig” den ubestridte dronning af huset. Hun står ikke gerne op før ved 10 tiden, sover helst under dynen, er en jæger af guds nåde, og har flere drab på samvittigheden. “Fiffig” ser det som sin livsopgave, at overbevise alle husets gæster om, at deres næste hund skal være en JRT. 
 

“Fiffig” har givet mig to fine hvalpe. “Rabjerg’s Jolly Nose” , kaldet “Makkerine” en smuk tæve som blev Junior Champion i både DKK og DTK, foruden Scandinavien Junior Winner 2022, og “Rabjerg’s Nova Nova”, kaldet “Cookie”. På “Cookies” første match udstilling blev hun Best in Show, siden er hun også blevet Junior Champion. Hun er en meget blid og kontaktsøgende hund, som elsker alle mennesker. 
 

Allerede året efter “Fiffig” flyttede ind, fik jeg mulighed for at del-eje “Kajsenborg Freaky Friday” kaldet “Bisse” med opdrætteren Tenna Grenaa. “Bisse” har haft en forrygende udstillingskarriere, især i Sydeuropa. Hun har mange championater i både ind- og udland. Hun er den sødeste, mildeste og morsomeste lille hund, som er meget let at leve sammen med. Hun elsker at svømme og lave klovnerier for alle, der kommer i huset. 
 

“Bisse” har haft et kuld hvalpe her hos mig, og derfra har jeg beholdt “Rabjerg’s Viola Cornuta” kaldet “Happy”, en meget lovende, munter og glad ung hund, som skal have sin udstillingsdebut i 2025. “Happy” lever op til sit navn, er altid glad, logrer så man skulle tro halen faldt af, hun er en fornøjelse at omgås, og jeg glæder mig til at se, hvad hun kan opnå i udstillingsringen. 

 

I 2021 importerede jeg en voksen hanhund fra Spanien “Horadada Prince” kaldet “Paco”, som havde været udstillet en del i oprindelseslandet. Han er en meget blid hund, der helst vil være lige hvor jeg er, uanset om han så må gå med i bad. Han følger mig uden line de fleste steder, svømmer som en odder, elsker at lege med bolde og pinde. Han omgås både han- og hunhunde helt uproblematisk. 
 

“Paco” er far til flere af mine unge hunde, hvor han har givet sit venlige sind og meget lækre pels videre. “Paco” er nu taget ud af avl, da jeg finder det vigtigt, at en enkelt hanhund ikke får alt for mange hvalpe, så genpuljen for racen derved indsnævres. Der er desværre en tendens indenfor racen til, at der går “mode I" at benytte bestemte hanner, hvilket på længere sigt, kan skabe problemer for det videre opdræt, så derfor kommer der ikke flere hvalpe efter “Paco”